Det traditionelle byløb i Arendal satte ny deltagerrekord i sin 32. udgave og arrangøren ved Preben Skretteberg var helt overvældet. I tillæg til 10-kmløbet blev der også arrangeret et populært børneløb med is til alle børn.

Vejen til deltagerrekorden kan have mange årsager. Ruten er kontrolmålt og attraktiv med 5 km tæt på vandet med udsigt til Tromøy og Hisøy og resten går i bymæssige områder med mange heppende tilskuere. Arrangøren Grane Friidrett antyder også forøget markedsføring som en årsag.

I tillæg opstod der også en slags konkurrence mellem firmaer og løbeklubber om, hvem som kunne mønstre flest deltagere. Her vandt de 9 damer og 21 mænd fra Grimstad løpeklubb nok takket være en god Facebook indsats af klubbens Håvard Vad Petersson. Den nye løpeklubb i Arendal kom op på 26.

I det hele taget sker der en del omkring Arendal, hvor det genopståede Flosta rundt  samlede 52 deltagere en uge tidligere. Og en måned før var der 222 løbere tilmeldt halvmaraton og 10 km i det nye løb Tveide rundt i Birkeland. LINK NM.  Måske er vi i gang med en løbebølge i gamle Aust-Agder. 

Resultatlisten fra Skagerrakmila kan ses her. og online. Herunder er der indtryk fra løbet. 

Se også resultatartikkelen

Forhåndsomtale

IMG_8250VinderTrineMjaaland.JPG
Trine Mjåland vandt suverænt hos damerne og ses her på vej mod mål som hun nåede i tiden 36:28. En vindertid som vi skal 10 år tilbage for at finde på samme niveau. (Foto: MH Nielsen)

 

IMG_8243VinderHansPetterRolke.JPG
Hans Petter Rolke Kristiansand løpeklubb lagde sig i spidsen fra start og blev der og kom i mål på 31:40 med et forspring på 16 sekunder til Lars Aanensen på andenpladsen. Her kan Hans Petter endelig se mål. Foto MH Nielsen

 

IMG_8168VagtRed.JPG
Arrangøren Grane friidrett havde et stort korps af dygtige og engagerede frivillige hjælpere.  Her en vejviser blandt blomsterne i centrum. Foto MH Nielsen

 

IMG_8169GRMlopeklubbR.JPGNorvald Andreassen (t.v.) og Torstein Mjøs kunne fortælle om en stor mobilisering i Grimstad løpeklubb for at samle flere deltagere end Arendal løpeklubb. Og de lykkedes som nævnt ovenfor. Foto: HK Nielsen.

 

IMG_8172HenningSolheimR.JPG
Henning Solheim, født 1953 har været med i alle 32 udgaver af Skagerrakmila. Imponerende! Foto: HK Nielsen

 

IMG_8174BohusR.JPGMøbelforretningen Bohus i Arendal stillede op med seks friske medarbejdere, som endda gik fra butikken til start. Alle fuldførte i fin stil. Foto: HK Nielsen

 

IMG_8177RoedeKorsR.JPGArendal Røde Kors hjelpekorps parat til at gøre en vigtig indsats. Foto: HK Nielsen

 

IMG_8181RobinSaelenR.JPG
Robin Sælen, Imås IL her under sin opvarmning i smukke omgivelser. Opvarmningen må anses som godkendt. Robin blev nr. 8 i tiden 34:21. Foto: MH Nielsen

 

IMG_8184Start1HansPetterRolkeR.JPG442 løbere på vej ud ad Langbryggen, hvor nummer 1, 2 og 3 i mål allerede har fundet sine pladser: Hans Petter Rolke, Lars Aanensen (708) og Åsmund Wiberg (642). Foto: MH Nielsen

 

IMG_8187FrodeRubergKristiansen107R.JPGFrode Ruberg Kristiansen (107) og Marius Engeland (577) kom i mål med kun fire sekunders mellemrum med Frode først på 36:18. Foto: MH Nielsen

 

IMG_8191SiljeRoeynstarndR.JPGFrontløberne på billedet fra Grimstad løpeklubb er Torstein Mjøs og Silje Røynstrand. I mål var Torstein først på 38:16 og Silje som nummer to blandt alle damer i tiden 38:41. Foto: MH Nielsen

 

IMG_8202MirjamPresnoRuneTerjesenR.JPGTrængslen på billledet fortæller, at der indimellem kunne være korte passager med kø længere ude på ruten. Her er de tre forreste Per Trygve Halvorsen (586), Mirjam Garcia De Presno, som fartholder til 50 minutter, noget som hun klarede perfekt med tiden 49:35. Nummer 132 er Rune Terjesen som også kom under 50 min med tiden 49:48. Førstnævnte Per Trygve løb på 48:55. Foto: MH Nielsen

 

IMG_8205Sub60min.JPGFartholder til 59:59 Audun Flateland på vej mod 59:33 omgivet af (55) Sanne Andrea Andreassen, som klarede timen med god margin med tiden 55:32. Nummer 606 Christine Lothe Lindgren havde en jævn fart og kom i mål på 53:12. Foto: MH Nielsen

 

IMG_8206GrebovicOgBarnR.JPG
Familien Grebovic Aleksandra og Feda, Arendal triathlonklubb slap for at finde en babysitter, men det må have været tungt i bakkerne. Foto: MH Nielsen

 

IMG_8208Aanensen2Wiberg3R.JPGMålrækkefølgen for nummer 2 og 3 er på plads efter 4,5 km selvom afstanden var en lille smule større i mål. Resultatet blev: 708 Lars Aanensen 31:56 og Åsmund Wiberg 32:12. Foto: MH Nielsen

 

IMG_8212UngdommenBagElitenR.JPG
Talentfuld ungdom på vej med Håkon Aule Lundvall, årgang 2009, som fik 35:25, (660) Elias Gumpen Engesland årgang 2009 fik 35:31 og Vemund Myhre, 2007 fik 35:42. Foto: MH Nielsen.

 

IMG_8218VivianaHiis3VegardSundsliR.JPG
Vegard Sundsli, Arendal politiidrettslag omgivet af løbere fra løbeklubberne i Kristiansand, Grimstad og Arendal (171), Til højre for Vegard (262) ses Viviana Hiis, som blev nummer tre hos damerne i tiden 39:49. Alle på billedet kom under 40 minutter. Foto: MH Nielsen

 

IMG_8221SunnivaVolden5R.JPG
Sunniva Volden blev nummer fem i flotte 41:21. Torstein Røynstand Valvik løb forbi Sunniva og fik 41:04. Foto: MH Nielsen.

 

IMG_8223ThorEinarJacobsenSpaR.JPGThor Einar Jacobsen i fin stil ved 4,5 km og uden øje for massage og spa. Foto: MH Nielsen

 

IMG_8226SynnoveSolheimKrLivHegeHommeR.JPGEn fin trio anført af Synnøve Solheim Kristensen, fulgt af Liv Hege Homme og Emil Barkeland. Emil overhalede damerne med to minutter på de næste godt fem km, mens Synnøve og Live Hege holdt sammen til mål i tiderne 44:29 og 44:10. Foto: MH Nielsen

 

IMG_8235BjoernFossestoelRutemand.JPGDer er mange måder at løbe 4:30 per kilometer på, men stilen er ikke afgørende. Bag i hvidt ses løypelegger Bjørn Fossestøl, som fik testet sin egen rute nok en gang. Denne gang blev tiden 45:39. Foto: MH Nielsen. 

 

IMG_8237PerGunnarSyrdalenOg2damerR.JPGHenrik Rønningen trækker gruppen frem mod 45:32. Per Gunnar Syrdalen måtte give sig og fik 46:23.

 

IMG_8241DamerGaagade.JPGMidtvejs passeres torvet og gågaden, noget som er et festligt element før de sidste fem kilometer vest for centrum venter. Foto: MH Nielsen

 

IMG_8260HildeBerghMadsen6R.JPG
Hilde Berg Madsen, nummer 6 hos damerne flyvende kort før mål. Tiden blev 41:57. Foto: MH Nielsen.

 

IMG_8268IngridAamodt.JPGIngrid Aamodt. Imås IL kan endelig skimte mål og sætte slutspurten ind. Ingrid vandt K70-74 klart med tiden 54:38. Foto MH Nielsen.

 

IMG_8264KofoedModMaal.JPG
Til sidst et billede af forfatteren til denne artikel, som virkelig nød ruten og menneskene omkring. Både tilskuere og frivillige gjorde meget for at hjælpe os op ad de bakker, som jeg havde glemt Skagerrakmila forsat har på trods af den “nye rute” er lidt mildere end den gamle. Tak for en dejlig oplevelse!