- Debuterer med 6000 deltakere

Kobenhavn_halvmaraton

Powerade København Halvmaraton

Sparta inviterer i samarbejde med iForm og Aktiv Træning til Powerade København Halvmaraton søndag den 12. september kl. 11.00.

Publisert Sist oppdatert

Pressemeddelelse
Sparta inviterer i samarbejde med iForm og Aktiv Træning til Powerade København Halvmaraton søndag den 12. september kl. 11.00. Løbet byder på sportsudstilling i Sparta Hallen, fartholdere, en fantastisk rute i indre by og start og mål på den nyrenoverede Øster Allé. Et nyt stort halvmaraton med Powerade som hovedsponsor og med potentiale til at blive Danmarks største.

Top-service til de 6.000 deltagere
Allerede første år er der lagt op til en helt fantastisk løbsoplevelse for de tæt på 6.000 deltagere, der har tilmeldt sig Powerade København Halvmaraton søndag den 12. september 2010 kl. 11.00.

Løbet afvikles på en attraktiv og delvis trafikafspærret rute i den indre del af København. Servicen er i top med: Musik og underholdning på start- og opløbsstrækningen på Øster Allé, fartholdere med fem minutters interval, mellemtid på 10 km, live resultatformidling, gratis SMS-service med sluttiden samt medaljer til alle deltagere i mål.

Hot spots - publikumsvejledning
Der er sørget for væskedepoter m.m. undervejs, men vi håber, at deltagerne vil tage deres eget heppekor med, så de mentale depoter også kan blive tanket op undervejs. Publikum kan downlode en publikumsvejledning med en række hot spots, hvor det er ekstra godt at stå. I vejledningen findes yderligere en tidstabel over, hvornår første og sidste løber kommer forbi - Downloade publikumsvejledningen her.

Sportsudstilling i dagene op til løbet
Ved Powerade København Halvmaraton kan du møde fartholderne på deres stand på Sportsudstillingen. Og så kan du følge dem under hele løbet, hvor der løbes med fem minutters interval fra en sluttid på 1:25 til 2:30. Fartholderne er nemme at få øje på i startfeltet - bare se efter de glade løbere med de Powerade blå balloner.

Fakta og tal
Powerade København Halvmaraton arrangeres af Sparta i samarbejde med iForm og Aktiv Træning og med Powerade som hovedsponsor. Starten går på Øster Allé kl. 11.
Man kan stadigvæk tilmelde sig på Sportsudstillingen, der afvikles i Sparta Hallen, Gunnar Nu Hansens Plads 11, Kbh. Ø, i dagene op til løbet. Sportsudstillingen er åben fredag den 10. september (kl. 14.00-20.00), lørdag den 11. september (kl. 10.00-18.00) og søndag den 12. september (kl. 8.00-10.30).

Det er første gang, Sparta arrangerer løb med start og mål på Øster Allé, og vi ser frem til at byde deltagere og publikum velkommen. Flere kendisser og VIP-deltagere løber også med. Bland disse kan nævnes tidl. politiinspektør Per Larsen, studievært Sisse Fisker og tidl. bokser Jimmi Bredahl med team. På løbsdagen kan de førende løbere følges live på endomondo.com/event/powerade

Fordelingen på køn er 55 pct. mænd og 45 pct. kvinder, hvilket viser, at flere og flere kvinder også har mod på de længere distancer.

Powered by Labrador CMS