14 °C, finregn, mudder og glatte klipper var en udfordring for de fleste i søndagens 42. udgave af terrænløbet Fagerheikongen i Tvedestrand, men ikke for Lucia Philipp, billedet. Hun løb fra alt og alle og skyndte  sig derefter på arbejde. Hendes tid på 56:13 er er der kun fire juniorherrer (20 år og yngre), som har præsteret siden 1979. Resutatlisten ses her.

IMG_1852GeorgSmedsaas.jpg
Årets Fagerheikonge blev Georg Smedsaas, som her får glas og vandrepokal for at være første i mål på 25 km af Asbjørn Solfjeld fra arrangørklubben Tvedestrand TT&IF.

Fagerheikongen er imidlertid meget mere end rekorder. Det er et fyldt med gode oplevelser, og det er synd at deltagerantallet på 15 og 25 km samlet faldt fra 78 i 2016 til 57 i 2017. De gode oplevelser starter allerede med en flot hjemmeside www.fagerheikongen.no, hvor der er højdeprofil og billeder fra ruten, resultatlister for årene 2000-2016 og mulighed for tilmelding. På selve løbsdagen er der omklædning i Lyngmyrhallen, afhentning af startnumre i et klasseværelse og mulighed for kage, vafler og kaffe i et andet klasseværelse. Ruterne er krævende, men flotte og særdeles godt afmærket. Højdepunktet er selve Fagerheia 176 m.o.h., hvor mange tilskuere står og hepper deltagerne de sidste hårde meter op til toppen. I mål får man drikke i hånden, og kan drøfte forløbet, mens man venter på uddeling af de mange placerings- og deltagerpræmier (5, 10, 15 år o.s.v.). Alt i alt et særdeles hyggeligt og heltstøbt arrangement, Herunder følger nogle af indtrykkene fra dagen. 

IMG_1824Tilmelding.jpg
Betaling af startpenge (160 kr. og 130 kr. for lang og kort rute) og udlevering af startnumre gav desværre ikke anledning kø i år.

IMG_1825Kort.jpg
De to ruter følger hinanden de første knapt 5 km, derefter løber 15 km direkte til Fagerheia, som 25km-løberne først når efter ca. 17 km. Ruterne er god blanding af stier og grusveje, Der er omkring 10 km grusvej på den længste rute. 

IMG_1827Vafler.jpg
Vaflerne er parat!

IMG_1830FrodeJordahl.jpg
Frode Jordahl bor i Tønsberg, men vender hvert år hjem til fødebyen Tvedestrand for at løbe Fagerheikongen. Jordahl har løbet 80 km i Ecotrail Oslo og kom fint igennem 25 km i Tvedestrand.

IMG_1833ChrGrMorlandHildeBMadsen.jpg
Vinderen af 25 km Christine Gran Morland drøfter ruten med nr. 3 på 15 km Hilde Bergh Madsen før start på Lyngmyr stadion.

IMG_1839SveinnungHaaland.jpg
Sveinung Håland.. IL Skade i Telemark løb på 2:07:00 på 25 km.

IMG_1845ThoreAndreThorsenMaal.jpg
Målstregen ligger og venter. Thore Andre Thorsen deltog forrige gang på juniorklassens 15 km. Nu er han i M45-49 og løb 25 km og skrev bagefter på Facebook: Did I make it - yes, fun- yes, tired-yes, did I come last? - out of those who completed-yes. Det siger vel lidt om, at Fagerheikongen drejer sig om at have en god oplevelse og finde sin egen rytme i skoven.

IMG_1843Arrangoerbord.jpg
Klar til præmieoverrækkelse med primus motor Gunnar Bjørn Solfjeld i spidsen i grøn jakke. Solfjeld  checkede i øvrigt afmærkningen udmiddelbart før løbet ved at løbe den lange rute igennem  en time før motionsklassen startede. 

IMG_1848SimenSolfjeld.jpg
Juniorklassen for drenge blev vundet af Simen Kulland Solfjeld på 14 år.

IMG_1859ChrGranMorland.jpg
Vinderen for kvinder 25 km i tiden 2:16:24 Christine Gran Morland får løbets glasvase. 

IMG_1856HelgeDolsvaag.jpg
Syvdobbelt Fagerheikonge og rekordholder Helge Dolsvåg var nummer to i mål på 25 km uansent alder. Tiden 1:52:53 er mere end godkendt for Dolsvåg, som nu løber i M55-59.  

IMG_1857WillyWaugen35gange.jpg
Willy Haugen får er en keramikskål for sin 35. deltagelse i Fagerheikongen. I tilæg fik en han en oversigt over alle sine resultater. Meget imponerende! 

Håber Fagerheikongen får mange flere deltager næste år. Det fortjener arrangementet!