Efter 8 år med et løb over én runde gennem det meste af Odense skaber vi fra i år en helt ny ruteprofil med start- og målområde ved Odense Idrætspark, siger løbsdirektør Torben Simonsen. - Ruten bliver på 2 gange 21 km, og de kvindelige halvmaratonløbere tilbydes præcis den samme strækning. Vi vil præsentere et mere bynært arrangement med flere tilskuere og mere liv ude på ruterne. Opløbet foregår på atletikstadion som ved de store internationale mesterskaber, og selve ruten, som netop er blevet kontrolopmålt af det internationale atletikforbund, vil fortsat være den hurtigste i Norden. Vi skal lige vænne både Odenses publikum og deltagerne til de nye ruter, men vi er sikre på, at det bliver en succes, siger Torben Simonsen, der også har været ude for at konstruere nye strækninger til minimaraton-løbet over 4,2 km og lørdagen elite- og motionsløb, H.C. Andersen Løbet. - Vi vil gøre vores bedste for at informere byens borgere om de nye ruter og de ændrede trafikale udfordringer. Alle ruter vil kunne ses på løbets hjemmeside og i løbsavisen, som udkommer i ugen op til efterårets store byløb. Store deltagertal Den voksende interesse for at løb de længere distancer smitter af på dette års H.C. Andersen Marathon. Vi kan allerede syv uger før dette års løb notere særdeles positive tilmeldingstal på både maraton og halvmaraton, og vi forventer at sende dobbelt så mange kvinder ud på de 21,097 km i år i forhold til 2007, hvor knap 700 løb med, siger Torben Simonsen. De store broløb over Storebælt og Lillebælt i maj måned og den store stigning i antallet af kvindelige løbere her i 2008 er blandt årsagerne til de mange tilmeldinger til vores løb. Vi har også mærket stor interesse for den organiserede fortræning på den nye rute, der tilbydes både hel- og halvmaratonløbere hver søndag undtagen den 17. og 31. august klokken 9 fra Ansgar anlæg, siger løbsdirektøren. Flot elitefelt Selvom der ikke er DM lagt ind i H.C. Andersen Marathon i år, kan arrangørerne endnu engang præsentere en stribe hurtige løbere, der vil gøre deres yderste for at slå løbsrekorderne. Det ser rigtig flot ud igen i år, siger elitekoordinator Mads Stryhn, der både kan præsentere den kvindelige og mandlige vinder fra 2007, russiske Irina Songerlayen og kenyanske Jonah Kemboi samt andre gode navne fra Ukraine og Zimbabwe. - Jeg forventer også, at publikumsyndlingen Gitte Karlshøj enten stiller op på maraton eller halvmaraton, og så håber jeg, at flere af de bedste danske løbere vælger Odense, selvom der ikke kæmpes om DM-medaljer. H.C. Andersen Marathon er den største internationale, tilbagevendende idrætsbegivenhed på Fyn og har været afviklet hvert år siden premieren i år 2000. H.C. Andersen Marathon 2008 omfatter ud over det klassiske maratonløb også ½ maratonløb for kvinder, minimaraton over 4,2 km og lørdagens 5 km løb, H.C. Andersen Løbet for både motionister og for eliteløbere. H.C. Andersen Marathon ligger fast på den 3. søndag i september. I 2007 havde H.C. Andersen Marathon 3.000 tilmeldte deltagere fra 28 nationer. Yderligere informationer: www.hcamarathon.dk |
Ny løype i H.C. Andersen Marathon og stor deltakerinteresse
PRESSEMELDING:
Den 9. udgave af H.C. Andersen Marathon med nyt start- og målsted ved Odense Idrætspark.
Søndag den 21. september vil deltagerne i H.C. Andersen Marathon og europas eneste kvinde-halvmaraton blive præsenteret for helt nye ruter.
Den 9. udgave af H.C. Andersen Marathon med nyt start- og målsted ved Odense Idrætspark.
Søndag den 21. september vil deltagerne i H.C. Andersen Marathon og europas eneste kvinde-halvmaraton blive præsenteret for helt nye ruter.
Siste medlemssaker
Annonse