Copenhagen Marathon 2004
NYHEDSBREVEfter 18 måneders forarbejde skulle alle de nye initiativer og mange timers forarbejde stå sin prøve med Copenhagen Marathon 2004. Og hvilken løb! Deltagerrekord med 5.900 løbere og knap 5.500 gennemførte- mere end 1.000 over sidste år. Pragtfuld stemning blandt løbere som tilskuere før, under og efter løbet.
| Mange roser fra pressen og som en lille væsentlig detalje - løber nr. 100.000 gennemførte. 2005 udgaven vil blive på samme rute, og vil fastholde alle de mange positive nyheder, som kom med i 2004. Vi håber også at se dig igen! Træn dig op til Copenhagen Marathon 2005 Søndag d. 7. nov. starter Spartas populære fællestræning mod Copenhagen Marathon 2005. Træningen starter kl. 9.30 fra Østerbro Stadion og kører hver søndag fra 7. nov. til CM 2005 d. 22. maj. Fællestræningen er gratis og er for alle uanset træningstilstand, og du behøver ikke være medlem for at kunne deltage. Der vil ligesom de tidligere år være 12 hold at vælge imellem - fra det hurtige hold 0 (tempo 4.10-4.20) til det roligste hold 11 (tempo 5.30-6.00). Sidste år var der tæt på 500 med hver søndag, og vi håber at endnu flere vil benytte sig af dette gode tilbud i år. Download træningsplanen på http://www.sparta.dk/PDF/FaellestraeningMarathon2004.pdf Marathon Start Op 1529 løbere gennemførte 5, 10 eller 15 km til Marathon Start Op på Østerbro søndag den 30. oktober. Løberne fordelte sig jævnt på tre distancer med 39% på 5km, 36% på 10km og 25% på 15km. Se resultaterne på: http://www.sparta.dk/Lobsoversigt/Deltagere/Resultater/resultater.htm Løbet markerer starten på marathon sæsonen 2005 og var en god lejlighed til at finde tempoet inden den første fællestræning på søndag d. 7. november. Næste løb vil være Nike Marathon test 1 søndag d. 6. februar (10 km). Marathon Start Op var samtidig en imponerende debut for fællestræningernes fartholdere. Af de 10 hold, kom 8 ind max 1 sekund fra deres forventede tempo! Hvem læser nyhedsbrevet? Op til Copenhagen Marathon 2004 tilmeldte mere end 3.100 løbeinteresserede sig nyhedsbrevet. For at kende målgruppen bedre, spurgte vi om postnummer på læsernes adresse. Det viste at nyhedsbrevet blev læst overalt i Danmark med ca. 40% Københavnere, 35% fra øvrige Sjælland og 25% fra resten af Danmark. Dernæst spurgte vi om hvor mange marathon man havde løbet. Det viste ligeledes at nyhedsbrevet dækker meget bredt: For ca. 40% ville Copenhagen Marathon blive det første, ca. 20% havde løbet en gang, 10% havde løbet 2 gange, 20% 3-9 løb, 10% mere end 10 løb. I gennemsnit er jyderne de mest erfarne med 3.6 marathon bag sig mod københavnerne med "kun" 2.5. På gensyn til Copenhagen Marathon den 22. maj med start fra den Sorte Diamant kl. 9.30 |