Rekordstor 5x5 km stafet
DHL Stafetten 130 000 deltakere
5 dagers stafetteventyr i København når 130.000 deltakere i Fælledparken neste uke.

PRESSEMELDING
Firmaer i alle størrelser mødes til venskabelig dyst og ikke mindst masser af motion, samvær og hygge, når Fælledparken forvandles til en teltby, og DHL Stafetten 2011 skydes i gang mandag den 29. august og afvikles frem til fredag den 2. september med 130.000 deltagere til start.
En firmafest i en smuk park, en spændende dyst på 5x5 km samt duften af sensommer og grill, så har du årsagen til, at DHL Stafetten er vokset år for år - og derfor er DHL stafetten en elsket tradition på linje med julefrokosten i rigtig mange firmaer. En begivenhed firmaer med respekt for sig selv må være en del af, og et arrangement som af mange ved første øjekast beskrives som "Roskilde Festival for løbere".
Medarbejdere fra storkøbenhavnske virksomheder - fra Københavns Kommune, som stiller med 1.028 hold a 5 deltagere, til de små som stiller med et enkelt hold - mødes for at hygge sig med motionsløb, madkasse, grill og ikke mindst den specielle stafetstemning, når Fælledparken forvandles til en tæppebelagt løberute, der slanger sig gennem blokke af hvide stafettelte. Når aftenen falder på, lyses det hele op af fakler, mens glade løbere begiver sig hjem med mindet om endnu en DHL Stafet i Fælledparken, som bliver samtaleemnet dagen derpå - med sammenligning af resultater og uddeling af håneretten.
Nyheder i 2011
P4 sender live fra teltbyen torsdag den 1. september.
Årets starttalere er: (mandag) kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, (tirsdag) overborgmester Frank Jensen, (onsdag) børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, (torsdag) managing director, DHL Denmark, Jesper Nielsen.
Fra 134 til 26.000 hold
Sparta, som er en af verdens største løbsarrangører, har arrangeret DHL Stafetten siden 1981, hvor bare 134 hold løb på en enkelt dag. DHL er hovedsponsor for løbet. DHL Stafetten 2011 - hvor mere end 95% af de tilmeldte hold er fra firmaer - er den hidtil største med plads til mere end 5.500 hold pr. dag fra mandag den 29. august til fredag den 2. september. Det er stadigvæk muligt at tilmelde hold på tilmelding.sparta.dk
Top-12 blandt de deltagende firmaer/virksomheder
Region Hovedstaden - 1174 hold (løber mandag)
København Kommune - 1028 hold (løbet tirsdag)
Novo Nordisk - 629 hold (løber mandag)
Nordea - 444 hold (løber mandag, tirsdag, onsdag, torsdag)
KU - 401 hold (løber mandag)
Forsvaret - 415 hold (løber torsdag)
Danske Bank - 352 hold (løber onsdag)
Gentofte Kommune - 220 hold (løber onsdag)
DONG Energi - 218 hold (løber tirsdag)
Region Sjælland - 180 hold (løber fredag)
Politiet - 170 hold (løber torsdag)
Nykredit - 165 hold (løber onsdag)

